lørdag den 12. november 2011

Om at savne

Nogen gange savner jeg folk. Typisk folk som jeg ikke har set i lang tid eller folk som jeg har mistet. For eksempel min mormor - en smuk og stærk kvinde som jeg overvejende har kendt som min syge mormor. Min mormor fik i slutnigen af 80'erne stillet diagnosen pakinsons syge. Jeg blev født i 1990 så min mormor var syg al den tid jeg kendte hende.
Da hun døde i 2000 var jeg selvfølgelig meget ked af det fordi jeg havde mistet min kærlige mormor. På det tidspunkt var jeg 10 år gammel. I takt med at jeg er blevet ældre er savnet blevet større og større.

I gennem min barndom har jeg brugt utallige aftner hos mormor i selskab med min morfar. Sommetider når mor og far skulle noget blev jeg passet af morfar. Først spiste vi aftensmad sammen, fx en god håndmad med fedt, salt og rå løg, biksemad i brun sovs eller en fiskeburger på den lokale havnegril. Vi fik sikkert også andre og sundere retter men de her dem jeg husker og holdt særlig meget af.
Bagefter gik vi op til mormor (som boede på plejehjem de sidste år af hendes liv) hvor vi læste bøger, holdt små andagter, gik ture eller så noget godt i fjernsynet. Mormor havde spændene bøger om kongehuset med mange farverige billeder i. Noget vi absolut ikke havde hjemme hos mine forældre! Efter sådan en dejlig aften fulgte morfar mig hjem og puttede mig, og fortalte historier om hans spændene liv som godnathistorie. Da jeg var lille foretrak jeg dem om dengang morfar selv var barn. Sidenhen brugte jeg mange eftermiddage efter skole hjemme hos morfar hvor jeg hørte om krigen, hans arbejde, historier fra kirken, hans tid som soldat eller hvordan han forkælede mormor med gaver og overraskelser.

Tit får jeg at vide af min mor og andre mennesker som kendte mormor at jeg ligner hende. Meget endda. Både i sind og udseende.
For mig er det jo dejligt - Så ved jeg at mormor lever videre igennem min familie og måske gennem mig en smule.
Jeg forstår på mine omgivelser at min mormor var en stærk kvinde. En rigtig dame men på den fede måde. Mormor var spejder, hun lavede mange forskellige ting. Alt fra at undervise soldater til at arbejde med hjemløse. Min mormor var smuk og hun havde stil. Hun var moderne men ikke snobbet eller på anden måde brugte unødvendige penge på tøj. Hun gik efter de billige men smarte ting. Mormor var heller ikke let altid. Hun kunne have sine holdninger som ikke altid var nemme at rokke ved. Sommetider ville hun bestemme ting som hun ikke skulle bestemme eller i det hele taget blande sig i. Men alt i alt en kvinde, mor og hustru som altid vil være savnet.

Savnet er faktisk størst når jeg stopper op i mit liv og oplever hvordan jeg mere og mere er ved at blive en voksen kvinde.

Kære mormor. Jeg savner dig og glæder mig til vi ses!


Når min mor ser det her billede siger hun altid: "Ej hvor du dog ligner mormor"