SÅ står den på studiestart på KU.... yay

Studiestart 2013/sommeren 2013

Så kommer den 28. august 2013 hele tiden tættere og tættere på.... som er dagen, hvor jeg starter på det teologiske fakultet i København. Jeg glæder mig så helt enormt meget - Alle de nye mennesker og alle de nye indtryk! Jeg har det ligesom det lille grantræ i HC Andersens eventyr - jeg venter hver dag på hvordan det bliver. Meeeeeen det er en dårlig måde at gribe livet an på - man skal helst leve i nuet :) DERFOR vil jeg fokusere på de ting der er fede LIGE NU og så GLÆDE mig til de ting der kommer til at ske.

Nemlig at: Lige nu (disse dage) er jeg i gang med at hjælpe min familie og mig selv med at flytte ind i vores nye lejlighed hvor der ligger en masse nyt spændende arbejde foran os alle i den menighed hvor vi hører til nemlig Jerusalems kirken i København.
Dette betyder at jeg flytter tættere på en masse gamle venner fra kirken og et herligt fællesskab som vi har i denne bygning.
I morgen skal jeg ses med en masse gamle veninder fra seminariet og hygge med dem hele dagen - hvilket jeg har set frem til i laaaaang tid - alt i alt venter der sig en dejlig dag i morgen og i overmorgen og dagen der efter og og og ... God onsdag til dig!

      Nogle af de dejlige mennesker jeg skal se/har set/godt kan li! 

Et lille smil...

... hvis du har brug for et 

2 dage til der gerne skulle være brev....

.... fra Københavns Universitet
Det er spændende!

Kærlighed er så IRRITERENDE!

Man kan føle sig meget alene i et tillidsbrud og når ens hjerte er blevet knust .... men det er man aldrig 

Tid er en underlig størrelse

Om 4 dage for jeg svar fra Københavns universitet, om jeg har fået en plads på det teologiske fakultet - 4 dage tilbage.
Tid er en sjov størrelse. Nogen gange går tiden utrolig hurtigt - andre gange går den utrolig langsomt - andre gange igen ville man ønske man kunne skrue tiden tilbage og omvendt ønsker man sommetider at kunne skrue tiden frem. Ofte bekymrer jeg mig virkelig meget over hvad tiden vil bringe - hvordan fremtiden vil se ud. Andre gange bekymrer jeg mig meget over, hvordan tiden har været, hvilket så kan påvirke hvordan fremtiden vil blive. Tid er noget man kunne ønske sig at ændre, samtidig er det noget af det der ville være mest forfærdeligt hvis man kunne ændre.  

For præcis en uge siden blev jeg såret af et af de mennesker jeg stolede mest på, overhovedet. Derfor fylder tid enormt meget i mit hoved, i skrivende stund.Man siger at tid kan hele alle sår. Jeg ville ønske jeg kunne enten spole tiden frem til fremtiden, hvor jeg har det bedre eller tilbage fortiden og ændre mødet mellem mig og det menneske. Alt andet end at være i nutiden.  

Det var en lørdan aften....

.... jeg sad og ventede dig....
...du lovede mig at komme vist men kom dog ej til mig ...
.... for du havde en anden kær...

Din passion?

Til gudstjenesten i Jerusalems kirken i København denne formiddag, talte præst Mai-Brit Tvilling om passionens ild. Hun spurgte blandt andet: Hvem hælder vand på dit passions bål? Altså: Hvad eller hvem gør at din passion i livet ikke vokser og er udviklende? Hvad står i vejen for dig og din vilje igennem livet. Jeg selv tænkte meget over dette efterfølgende da jeg er af den overbevisning at den gennemgående motivation for at levet livet så godt som overhovedet muligt, ligger i at vi hver især husker vores passion.

 

Hvad er du god til? Hvilke gaver har du? Hvem påvirker du ved at være den du er - og hvorfor?

 

I Kristendommen taler man om Helligånden som en ild. En flamme og en varme. Altså noget som er levende og rør sig. På samme måde er din passion noget levende som skal holdes ved lige, passes, plejes og prioriteres! Så menneske: Hvor er du (temaet for danske kirkedage) i forhold til din passion? Husker du den? Eller har andre ting fået lov at overtage dens plads?  

 

Mutti og fatter!

Ær din far og mor, så du kan få et langt og godt liv i det land, Herren din Gud giver dig. (2. Mos:12)

Sådan lyder et af budene fra mosebøgernes ti bud. 
Jeg husker så klart at i standupshowet/teaterstykket Biblen af Rune Klan, Linda P og Jonathan Spang, synger Tue track og Blæs Bukki om de ti bud. De formulerer dette bud som: "...Og så sender du lig' en besked til din' forældre, ik'?" 
Jeg har hele mit liv haft et tæt forhold til mine forældre. Navnligt min mor - nogen gange tager det endda lidt overhånd. For eksempel så jeg i dag at de sidste tre opslag på min facebookvæg er fra min mor. Derudover ved min mor alt om, hvad jeg føler og laver - fordi jeg vælger at fortælle hende alt. Omvendt er min mor så cool og VOKSEN at hun deler de ting med mig som er relevante for mig men aldrig ting som gør at rollefordelingen bliver ustabil, og dét er forældrejobbets vigtigste element. Når man kan finde ud af at være mor og ikke "blot" veninde! At være mor er langt større end et venskab - Ihvertfald for mit vedkommende.  
Jeg betragter mine forældre som mine rollemodeller. Både livsmæssigt, trosmæssigt og i kærlighedslivet. For at sige det kort: Jeg syntes mine forældre er for vilde til at leve livet "rigtigt"!

I denne seneste tid har jeg været ekstra stolte af dem, idet de karrieremæssigt rocker. 
Mor, som det ses på billedet nedenfor har været med til at arrangere Danske kirke dage i Aalborg og har været med til at afholde åbningsgudstjenesten og haft gudstjeneste i en folkekirke og været så sej. Derudover er hun blevet headhuntet til at være regionsleder i Sverige. Mor er så dygtig til at være kvindelig præst - Hun er god til at gå i forrest, i det nogen gange besværlige job det er, og hun gør det på så fin en måde! Derudover er hun en vanvittig dygtig menighedspræst med alt hvad det indebærer.
Far er en nørd, men ment på den mest positive måde! Far brænder for sit felt indenfor præsteerhvervet, hvor han begraver sig i bøger til op over begge ører. Lige for tiden forsker far i sammenhængen mellem metodistkirkens fader John Wesley og den danske teolog Grundtvig. Derud over kan man lige disse uger se far på youtube.com i klip om metodistkirken.  

     

 Far Jørgen til landsmøde 2013 

Mor Charlotte til Danske kirkedage 2013  

Mor og far er nogle fantastiske og smukke forældre. I skrivende stund har jeg ikke nogen telefon eller computer så jeg kan ikke rigtig "lig' sende dem en besked"

Derfor er dette inlæg til ære for dem - Kære mor og far: Det her er blevet vanvittigt sukkersødt men I gør jeres job til en 12'er. Kh Pip, Datterbarnet, Marolle og så videre! 

Landsmøde 2013

 I bededagsferien var jeg og mange andre metodister til landsmøde i Holstebro på idrætsefterskolen Lægaarden. Her blev jeg præsenteret som kandidat til at starte studier med henblik på at blive metodistpræst. Det var en enormt dejlig weekend blandt venner og familie og Helligånden var i sandhed i blandt os. 

Når man er til store møder og konferencer sammen har man også muligheden for at grine sammen som fællesskab og som "familie". På billedet ovenfor ses min faktiske familie, nemlig mor og far som i en leg skulle forsøge at komme fra hinanden uden at tage de fastbundende reb af hænderne. 

Min elskede moder konkluderede hurtigt at hun slet ikke havde lyst til at være med i den leg da hun ikke VIL skilles fra min far. Et ægteskab jeg altid har betragtet som ideelt. 

Så meget mere end en tatovering

SÅ fik jeg lavet min længe ventet tatovering på min arm. Jeg har helt bevidst valgt at få den et sted hvor den KAN ses i dagligdagen. Jeg er ikke typen der går med smykker, andet end mine sædvanlige ørestikker. Alligevel vil jeg gerne kunne vise og normalisere det at være kristen og faktisk retså "seriøs" omkring det. Jeg oplever tit, og jeg mener virkelig tit, at folk i en god brandert (fordi så er det oftest nemmere at tale om de mere tunge emner) kommer og snakker tro med mig og fortæller at de selv har en personlig tro og et stærkt Gudsforhold. Ofte har folk fået deres fingre i klemme i en eller anden kirke eller et andet trossamfund eller i forhold til en præst. Andre har folk den opfattelse at det at være kristen, og ja også for alvor, er et tabu. Jeg oplever tit at mennesker omkring mig gradbøjer tro. For eksempel: "Jo jeg tror på Gud men jeg er altså ikke sådan mega kristen!" eller "Jamen hun har også nogle forældre som er meget troende" eller "Er du så meget troende sådan så du går i kirke hver søndag?" 

 

Nu har jeg altså fået skrevet mit elskede Magnificat på armen i en smuk håndskrift (Min kære moars) Magnificat er som tidligere indlæg det første ord i Marias lovsang Luk 1:46-56.

  46 Da sagade Maria:

Min sjæl ophøjer Herren

47 og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! 

 

Man kan da ikke have et meget smukkere budskab stående et sted på kroppen? I hvert fald ikke efter min mening. Et kors er et symbol eksempelvis på kristendommen da Jesus Kristus (den korsfæstede) døde på sådan et. Og forresten, hvilket jo er det vigtige på 3. dagen opstod. Yay.

Dette statement, altså tatoveringen, er en personlig stillingtagen til Jesu frelse og Guds planer med os. 

For mig er signalværdien i denne tattoo mere end at jeg tør blive tuschet et sted, hvor det kan ses, at jeg holder af min mor og at jeg har et kald. Det er et udtryk for at det er OKAY og smukt at være ung og kristen i Danmark ano 2013.

 

Mange tak til den meget dygtige tatoverer Peter som arbejder ved meatshop tatto på strøget i København!    

 

Saltmandler for alle pengene

Sådan ser de ud. Lækre og saltede. Mit personlige tip: Brug Læsøsalt!  

En grå og kold onsdag

I dag har jeg læst og forberedt mig på mit bachelor projekt, lavet oplæg om frikirker og ryddet op i det lille hjem. Lige nu er jeg igang med at lave saltmandler. Det skulle være ret nemt, i følge opskriften fra http://www.thefoodclub.dk/mandler-saltbad/.

Jeg vender tilbage med resultatet snart.... 

 

Dumhed = ondskab?

Jeg sidder for tiden og skriver/læser/oplever mit bachelor projekt som en afsluttende del af min læreruddannelse. Jeg skriver i faget religion/kristendomskundskab og har valgt emnet teodice, ondskabens dilemma, og hvordan man kan undervise i dette i folkeskolen udfra et dannelsesmæssigt perspektiv. I min læsning i dag faldt jeg over et lidt pudsigt begreb nemlig ondskabens dumhed. Altså at man ud fra et syn på mennesket som en der har en forstand kan definere onde handlinger som en del af aktørens klogskab.

Prøv lige at tygge på det her citat af Camus:

Den ondskab, der findes i verden, stammer næsten altid fra uvidenhed 

Er ondskab en samfundsfaglig balast som vi skal modarbejde i fællesskab eller er det den enkeltes ansvar at ikke blive dum eller ond eller.... 

Er det mig, Gud?

I denne weekend har jeg været i Oslo til kaldsweekend hos Metodistkirken her i byen. En kaldsweekend går ud på at man taler om ens kald til tjeneste. Vi har snakket om bibelfigurer som oplevede kald fra Herren, hvordan man kan kende et kald og hvad man gør når man oplever et kald (både konkret i forhold til uddannelsesforløb og hvis man vil være metodistpræst)
Det har været en meget dejlig og velsignet weekend.
Torsdag aften ankom jeg og blev hentet og bragt til mit værelse på Betaniahjemmet.
Fredag var jeg med en af metodistpræsterne, Lasse, og besøge mit fremtidige studie menigheds fakultetet i Oslo. Her var vi først til andagt, hvor temaet var at modtage de fremmede kvinder, grundet kvindernes internationale bededag. Bagefter talte jeg med studievejlederen og så stedet, som var, ja, lige mig.
Lørdag har vi fået undervisning og vejledning hele dagen. vældigt spændende. I aften skal jeg med til et ungdomsmøde i kirkens ungdomsforsamling. Jeg aner ikke hvad det indebærer ud over at sådanne ungdomsmøder skulle være noget større end dem vi har i den danske metodistkirke.... hvem ved?
Nedenfor ses billeder af to særlige kvinder. Det er nemlig de to piger som jeg har haft mange ungdomsmøder, kaldssamtaler og åndelige oplevelser med i den danske metodistkirke    

  

 Katrine og jeg til delegertmøde i Jerusalems kirken 2009

     

  Sara og jeg til delegertmøde i Jerusalems kirken 2009 

Lidt billeder fra Israel/Palæstina

Billederne som er brugt til baggrund til bloggen i skrivende stund er fra min studietur til Israel/Palæstina med mit herlige religions hold fra læreruddannelsen Zahle i Januar/Februar 2013 

Det var en fantastisk tur - her er lidt stemningsbilleder. 

 Andagt ved Geneserath sø 

 Ved havet i Tel Aviv

Stilhed i kirken hvor Jesus bespiste de 5000

Helt sikkert et besøg mere værd - Wow jeg skal afsted igen! 

Magnifi-hvad-for-noget?

Dette er en blog skrevet af en ung kvinde, for unge kvinder.
Jeg hedder Maria Thaarup og afslutter til sommer min læreruddannelse på Zahle i København.
Fra sommeren eller Høsten som de kalder det heroppe skal jeg læse til metodistpræst på Menigheds fakultetet i Oslo.
Lige i skrivende stund er jeg i til kaldsweekend i Oslo og har besøgt mit fremtidige studie. Det er vældigt spændende og jeg GLÆDER mig.
Samtidig er hele dette projekt skræmmende, overvældende og totalt vildt.
Jeg glæder mig over at Herren er med mig.
"Kaldet til tjeneste er først og fremmest et kald til at være sammen med Jesus" - Citat Øyvind Helliesen ved aftenens bibeltime.
Magnificat er latin og betyder Marias lovsang, hvilket denne blog handler om. Mit kald, min lovsang, mit liv, min Gud.