SÅ fik jeg lavet min længe ventet tatovering på min arm. Jeg har helt bevidst valgt at få den et sted hvor den KAN ses i dagligdagen. Jeg er ikke typen der går med smykker, andet end mine sædvanlige ørestikker. Alligevel vil jeg gerne kunne vise og normalisere det at være kristen og faktisk retså "seriøs" omkring det. Jeg oplever tit, og jeg mener virkelig tit, at folk i en god brandert (fordi så er det oftest nemmere at tale om de mere tunge emner) kommer og snakker tro med mig og fortæller at de selv har en personlig tro og et stærkt Gudsforhold. Ofte har folk fået deres fingre i klemme i en eller anden kirke eller et andet trossamfund eller i forhold til en præst. Andre har folk den opfattelse at det at være kristen, og ja også for alvor, er et tabu. Jeg oplever tit at mennesker omkring mig gradbøjer tro. For eksempel: "Jo jeg tror på Gud men jeg er altså ikke sådan mega kristen!" eller "Jamen hun har også nogle forældre som er meget troende" eller "Er du så meget troende sådan så du går i kirke hver søndag?"
Nu har jeg altså fået skrevet mit elskede Magnificat på armen i en smuk håndskrift (Min kære moars) Magnificat er som tidligere indlæg det første ord i Marias lovsang Luk 1:46-56.
46 Da sagade Maria:
Min sjæl ophøjer Herren
47 og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Man kan da ikke have et meget smukkere budskab stående et sted på kroppen? I hvert fald ikke efter min mening. Et kors er et symbol eksempelvis på kristendommen da Jesus Kristus (den korsfæstede) døde på sådan et. Og forresten, hvilket jo er det vigtige på 3. dagen opstod. Yay.
Dette statement, altså tatoveringen, er en personlig stillingtagen til Jesu frelse og Guds planer med os.
For mig er signalværdien i denne tattoo mere end at jeg tør blive tuschet et sted, hvor det kan ses, at jeg holder af min mor og at jeg har et kald. Det er et udtryk for at det er OKAY og smukt at være ung og kristen i Danmark ano 2013.
Mange tak til den meget dygtige tatoverer Peter som arbejder ved meatshop tatto på strøget i København!