Jeg sidder for tiden og skriver/læser/oplever mit bachelor projekt som en afsluttende del af min læreruddannelse. Jeg skriver i faget religion/kristendomskundskab og har valgt emnet teodice, ondskabens dilemma, og hvordan man kan undervise i dette i folkeskolen udfra et dannelsesmæssigt perspektiv. I min læsning i dag faldt jeg over et lidt pudsigt begreb nemlig ondskabens
dumhed. Altså at man ud fra et syn på mennesket som en der har en forstand kan definere onde handlinger som en del af aktørens klogskab.
Prøv lige at tygge på det her citat af Camus:
Den ondskab, der findes i verden, stammer næsten altid fra uvidenhed
Er ondskab en samfundsfaglig balast som vi skal modarbejde i fællesskab eller er det den enkeltes ansvar at ikke blive dum eller ond eller....
2 kommentarer:
Det kommer an på definitionen af ondskab. Vil man ikke sige, at det er ondskab, at være utro eller slå andre mennesker ihjel. Det handler vel i de færrestes tilfælde om uvidenhed.
Det handler vel nærmere om, at ondskab defineret ud fra fordomme og tanker kan have rod i uvidenhed.
Derudover kan samfundet vel kun lægges til last for uvidenhed i en vis udstrækning. Der er jo ingen, der kan gardere sig imod, at du bevidst vælger at udtale dig om ting, som du ikke gider sætte dig ind i. Eller du bevidst udøver onde gerninger, som, du godt ved, er forkerte. Det kan slet ikke skitseres så rigidt.
Jeg tror du har helt ret i at der er forskellige former for ondskab, Søren.
Også at der er forskel på HVORFOR handlingen finder sted og HVORFOR aktøren vælger at gøre som han gør.
Mit indlæg var som sådan kke et svar på ondskabens dilemma altså spørgsmålet om hvad er ondskab og hvorfor eksisterer den hvis der findes en barmhjertig Gud?
Tak for dit svar på mit åbne spørgsmål
Send en kommentar