Dumhed = ondskab?

Jeg sidder for tiden og skriver/læser/oplever mit bachelor projekt som en afsluttende del af min læreruddannelse. Jeg skriver i faget religion/kristendomskundskab og har valgt emnet teodice, ondskabens dilemma, og hvordan man kan undervise i dette i folkeskolen udfra et dannelsesmæssigt perspektiv. I min læsning i dag faldt jeg over et lidt pudsigt begreb nemlig ondskabens dumhed. Altså at man ud fra et syn på mennesket som en der har en forstand kan definere onde handlinger som en del af aktørens klogskab.

Prøv lige at tygge på det her citat af Camus:

Den ondskab, der findes i verden, stammer næsten altid fra uvidenhed 

Er ondskab en samfundsfaglig balast som vi skal modarbejde i fællesskab eller er det den enkeltes ansvar at ikke blive dum eller ond eller.... 

Er det mig, Gud?

I denne weekend har jeg været i Oslo til kaldsweekend hos Metodistkirken her i byen. En kaldsweekend går ud på at man taler om ens kald til tjeneste. Vi har snakket om bibelfigurer som oplevede kald fra Herren, hvordan man kan kende et kald og hvad man gør når man oplever et kald (både konkret i forhold til uddannelsesforløb og hvis man vil være metodistpræst)
Det har været en meget dejlig og velsignet weekend.
Torsdag aften ankom jeg og blev hentet og bragt til mit værelse på Betaniahjemmet.
Fredag var jeg med en af metodistpræsterne, Lasse, og besøge mit fremtidige studie menigheds fakultetet i Oslo. Her var vi først til andagt, hvor temaet var at modtage de fremmede kvinder, grundet kvindernes internationale bededag. Bagefter talte jeg med studievejlederen og så stedet, som var, ja, lige mig.
Lørdag har vi fået undervisning og vejledning hele dagen. vældigt spændende. I aften skal jeg med til et ungdomsmøde i kirkens ungdomsforsamling. Jeg aner ikke hvad det indebærer ud over at sådanne ungdomsmøder skulle være noget større end dem vi har i den danske metodistkirke.... hvem ved?
Nedenfor ses billeder af to særlige kvinder. Det er nemlig de to piger som jeg har haft mange ungdomsmøder, kaldssamtaler og åndelige oplevelser med i den danske metodistkirke    

  

 Katrine og jeg til delegertmøde i Jerusalems kirken 2009

     

  Sara og jeg til delegertmøde i Jerusalems kirken 2009 

Lidt billeder fra Israel/Palæstina

Billederne som er brugt til baggrund til bloggen i skrivende stund er fra min studietur til Israel/Palæstina med mit herlige religions hold fra læreruddannelsen Zahle i Januar/Februar 2013 

Det var en fantastisk tur - her er lidt stemningsbilleder. 

 Andagt ved Geneserath sø 

 Ved havet i Tel Aviv

Stilhed i kirken hvor Jesus bespiste de 5000

Helt sikkert et besøg mere værd - Wow jeg skal afsted igen! 

Magnifi-hvad-for-noget?

Dette er en blog skrevet af en ung kvinde, for unge kvinder.
Jeg hedder Maria Thaarup og afslutter til sommer min læreruddannelse på Zahle i København.
Fra sommeren eller Høsten som de kalder det heroppe skal jeg læse til metodistpræst på Menigheds fakultetet i Oslo.
Lige i skrivende stund er jeg i til kaldsweekend i Oslo og har besøgt mit fremtidige studie. Det er vældigt spændende og jeg GLÆDER mig.
Samtidig er hele dette projekt skræmmende, overvældende og totalt vildt.
Jeg glæder mig over at Herren er med mig.
"Kaldet til tjeneste er først og fremmest et kald til at være sammen med Jesus" - Citat Øyvind Helliesen ved aftenens bibeltime.
Magnificat er latin og betyder Marias lovsang, hvilket denne blog handler om. Mit kald, min lovsang, mit liv, min Gud.  

Adele - Rolling in the deep

There's a fire starting in my heart

Reaching a fever pitch, it's bringing me out the dark

Finally I can see you crystal clear

Go ahead and sell me out and I'll lay your ship [shit] bare

See how I'll leave with every piece of you

Don't underestimate the things that I will do

There's a fire starting in my heart

Reaching a fever pitch

And it's bringing me out the dark

The scars of your love remind me of us

They keep me thinking that we almost had it all

The scars of your love, they leave me breathless

I can't help feeling

We could have had it all

(You're gonna wish you never had met me)

Rolling in the deep

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

You had my heart inside of your hand

(You're gonna wish you never had met me)

And you played it to the beat

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

Baby, I have no story to be told

But I've heard one on you

And I'm gonna make your head burn

Think of me in the depths of your despair

Make a home down there

As mine sure won't be shared

(You're gonna wish you never had met me)

The scars of your love remind me of us

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

They keep me thinking that we almost had it all

(You're gonna wish you never had met me)

The scars of your love, they leave me breathless

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

I can't help feelingWe could have had it all

(You're gonna wish you never had met me)

Rolling in the deep

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

You had my heart inside of your hand

(You're gonna wish you never had met me)

And you played it to the beat

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

Could have had it all

Rolling in the deep

You had my heart inside of your hand

But you played it with a beating

Throw your soul through every open door

Count your blessings to find what you look for

Turn my sorrow into treasured gold

You'll pay me back in kind and reap just what you sow

(You're gonna wish you never had met me)

We could have had it all

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

We could have had it all

(You're gonna wish you never had met me)

It all, it all, it all

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

We could have had it all

(You're gonna wish you never had met me)

Rolling in the deep

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

You had my heart inside of your hand

(You're gonna wish you never had met me)

And you played it to the beat

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

We could have had it all

(You're gonna wish you never had met me)

Rolling in the deep

(Tears are gonna fall, rolling in the deep)

You had my heart inside of your hand

(You're gonna wish you never had met me)

But you played it

You played it

You played it

You played it to the beat.

Beskriver meget godt min situation for tiden

http://www.youtube.com/watch?v=6tcFF9uEQpk

Om at savne

Nogen gange savner jeg folk. Typisk folk som jeg ikke har set i lang tid eller folk som jeg har mistet. For eksempel min mormor - en smuk og stærk kvinde som jeg overvejende har kendt som min syge mormor. Min mormor fik i slutnigen af 80'erne stillet diagnosen pakinsons syge. Jeg blev født i 1990 så min mormor var syg al den tid jeg kendte hende.

Da hun døde i 2000 var jeg selvfølgelig meget ked af det fordi jeg havde mistet min kærlige mormor. På det tidspunkt var jeg 10 år gammel. I takt med at jeg er blevet ældre er savnet blevet større og større.

I gennem min barndom har jeg brugt utallige aftner hos mormor i selskab med min morfar. Sommetider når mor og far skulle noget blev jeg passet af morfar. Først spiste vi aftensmad sammen, fx en god håndmad med fedt, salt og rå løg, biksemad i brun sovs eller en fiskeburger på den lokale havnegril. Vi fik sikkert også andre og sundere retter men de her dem jeg husker og holdt særlig meget af.

Bagefter gik vi op til mormor (som boede på plejehjem de sidste år af hendes liv) hvor vi læste bøger, holdt små andagter, gik ture eller så noget godt i fjernsynet. Mormor havde spændene bøger om kongehuset med mange farverige billeder i. Noget vi absolut ikke havde hjemme hos mine forældre! Efter sådan en dejlig aften fulgte morfar mig hjem og puttede mig, og fortalte historier om hans spændene liv som godnathistorie. Da jeg var lille foretrak jeg dem om dengang morfar selv var barn. Sidenhen brugte jeg mange eftermiddage efter skole hjemme hos morfar hvor jeg hørte om krigen, hans arbejde, historier fra kirken, hans tid som soldat eller hvordan han forkælede mormor med gaver og overraskelser.

Tit får jeg at vide af min mor og andre mennesker som kendte mormor at jeg ligner hende. Meget endda. Både i sind og udseende.

For mig er det jo dejligt - Så ved jeg at mormor lever videre igennem min familie og måske gennem mig en smule.

Jeg forstår på mine omgivelser at min mormor var en stærk kvinde. En rigtig dame men på den fede måde. Mormor var spejder, hun lavede mange forskellige ting. Alt fra at undervise soldater til at arbejde med hjemløse. Min mormor var smuk og hun havde stil. Hun var moderne men ikke snobbet eller på anden måde brugte unødvendige penge på tøj. Hun gik efter de billige men smarte ting. Mormor var heller ikke let altid. Hun kunne have sine holdninger som ikke altid var nemme at rokke ved. Sommetider ville hun bestemme ting som hun ikke skulle bestemme eller i det hele taget blande sig i. Men alt i alt en kvinde, mor og hustru som altid vil være savnet.

Savnet er faktisk størst når jeg stopper op i mit liv og oplever hvordan jeg mere og mere er ved at blive en voksen kvinde.

Kære mormor. Jeg savner dig og glæder mig til vi ses!

Når min mor ser det her billede siger hun altid: "Ej hvor du dog ligner mormor"